Udflytterbygden Sandvík var beboet i landnamstiden. I Færeyingasaga fortælles det, at Sigmundur Brestisson efter at have svømmet den lange vej fra Skúvoy til Sandvík sammen med sin ven Thor, som omkom på vejen, »omsider fik slæbt sig på land, hvor han var så udmattet, at han ikke kunne gå, men krøb op på forstranden og lagde sig ned i tangen. Stedet, hvor han lå, hedder Sigmundargjógv. Her blev han med en buløkse halshugget af Thorgrim den Onde, som stjal hans fine klæder og den guldring, som han havde på sig.«

Bygden er omkranset af de to fjelde Skálafjall og Borgin på hhv. 374 m og 430 m. I perioden 1300‑1800 var der hverken indbyggere i Sandvík eller Hvalvík, som bygden kom til at hedde. Omkring 1815 nedsatte folk fra Hvalba sig på ny i bygden.

Sandvík fik sin første kirke i 1908, da den gamle kirke i Tvøroyri blev taget ned og flyttet hertil, og den første skole blev bygget i 1890. Den blev nedlagt i 2010, og i dag går børnene i skole i Hvalba. Sandvík har i dag 71 indbyggere.

Et mindre havneanlæg blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet.

Forfatteren Martin Joensen er både født og begravet i Sandvík. Også præsten og folketingsmedlemmet Johan Nielsen er født her.

Videre læsning

Læs mere om Suðuroy – Ø

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig