Ørðavík, omtalt i Hundabrævið, ligger på den sydlige side af Trongisvágsfjørður og rækker via Ørðavíkarlíð ind til bunden af fjorden. Fårebesætningen er på 480 dyr.
Selve Ørðavík har 30 indbyggere og er på 12 merkur. 8 merkur og 10 gyllin er fæstejord, fordelt på fem fæstere; 3 merkur og 6 gyllin er odelsjord. Der var oprindelig to býlingar: við Á og uppi á Bø. Skønt der ingen malkekøer er på Suðuroy, har man kalveopdræt i Ørðavík.
I Ørðavík ved Tinggil uppi millum Stovur er Suðuroys gamle tingsted. Tinget blev senere holdt indendørs i bondehuset Uppi í Stovu i Ørðavík. Skarpheyggjar (af »skarpretter «) og Gálgatangi ligger ikke langt derfra, ganske som Tjaldavík, hvor de, der var på tinge, overnattede i deres telte. Uden for denne bugt ligger den ubeboede holm Tjaldavíkshólmur.
Ved det gamle tingsted har man fundet spor efter bygninger, der tyder på en sæsonmæssig handelsplads i en lille naturhavn, Krambatangi. Navnet tyder på, at der var tale om tyske eller hollandske købmænds aktiviteter. Her fandt man desuden en del genstande, bl.a. en Kristusfigur, som menes at være fra 1500- eller 1600-tallet.
Der var bønhus i Ørðavík i middelalderen, og i 1966 fik bygden et nyt tegnet af Mortan Winther Poulsen.
I Ørðavíkarlíð blev der omkring år 1900 anlagt en kirkegård. Ved Drelnes er der et havneanlæg med en gammel saltsilo, der i dag huser kommunens og øens kulturhus SALT. Ved Krambatangi er der et færgeleje til færgen, der sejler mellem Tvøroyri og Tórshavn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.