Der har aldrig været skov på Færøerne, men efter succesfulde forsøg med træplantning i Island i 1800-tallet rejste spørgsmålet sig, om noget lignende ville være muligt på Færøerne. Allerede i 1885 havde byrådet i Tórshavn efter anmodning fra amtmanden og med støtte fra Lagtinget forsøgt at etablere en plantage i Gundadalur, men forsøget mislykkedes, da fårene fik adgang til området og ødelagde planterne.
Idéen fik igen luft under vingerne i 1902, da den færøske folketingsmand Jóannes Patursson anmodede Det Danske Hedeselskab om hjælp til at afsøge mulighederne for etablering af en plantage på øerne. Sidst i juli 1902 sendte Hedeselskabet den 29 år gamle Christian Emil Flensborg til Færøerne fra Island, hvor han havde deltaget i de islandske forsøg med træplantning. Sammen med en redegørelse fra Flensborg forelagde Patursson i september 1902 et forslag for Lagtinget om anlæggelsen af en plantage og en planteskole uden for Tórshavn. Forslaget blev enstemmigt vedtaget, og i 1904 blev de første træer plantet. Denne gang lykkedes det, og i dag ligger plantagen midt i Tórshavn, som med tiden er vokset rundt om det gamle træplantningsområde.
I 1912 vedtog Lagtinget at udvide træplantningsforsøgene, og i 1914 blev der anlagt plantager i Kunoy, Selatrað og Hoydalar. Derudover blev der anlagt en plantage i Trongisvágur på Suðuroy i 1924 og endnu en i Kerjum nord for Tórshavn i 1934. I dag er der indtil videre etableret 25 plantager på øerne, og flere er på vej.
En egentlig lagtingslov om skovplantning, Skovfredningsloven, blev først en realitet i 1952, efter at Færøerne havde hjemtaget området om skovplantning i 1948. Med loven blev det muligt at naturfrede flere af de eksisterende plantager.
I 1968 ansatte Landsstyret Leivur Trónd Hansen som Færøernes første skovfoged, og han kom til at spille en vigtig rolle, da det nyetablerede Nordisk Arboretudvalg i 1974 kontaktede Landsstyret med et ønske om at foretage flere plantningsforsøg på øerne. Fra 1977 blev Færøerne et selvstændigt medlem af Nordisk Arboretudvalg, og i 1978 blev en ny planteskole, Skógrøktin, etableret i Hoydalar ved Tórshavn. Planteskolen er landets eneste og har gennem de seneste 40 år bl.a. stået for anlæggelsen af talrige haver med store træer, hække og beplantninger.
Flere af træerne blev hentet i Sydamerika af dendrolog Søren Ødum og forstkandidat Tróndur Leivsson, søn af Leivur Trónd Hansen, som bl.a. hjembragte 6.500 træplanter fra Tierra del Fuego i 1979. De besøgte også Alaska i 1981 og 1988, ligesom de vendte tilbage til Sydamerikas sydspids i 1992; hver gang for at indsamle frø og unge planter af træer, der muligvis ville kunne trives i Færøernes kølige og fugtige klima. Tróndur Leivsson blev udnævnt til skovrider på Færøerne i 1987 og beholdt stillingen frem til 2015.
I dag har de oprindelige plantager udviklet sig til populære rekreative områder. De fleste er i kommunalt eje, og der er en stigende lokal interesse for at udvide og udvikle dem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.