Natur- og miljøforvaltning på Færøerne

Lagtingslov om miljøbeskyttelse har til formål at forebygge og begrænse forurening af luft, vand og jord med faste, flydende og luftformige stoffer, samt sikre, at vibrationer og lys fra alle kilder holder sig inden for acceptable grænseværdier. Loven omfatter først og fremmest aktiviteter på land, men dækker også fiskeopdræt i havbrug.

Det er landsstyremanden i miljøanliggender, som er den øverste myndighed inden for miljøområdet. En del områder er lagt ud til kommunerne, der derved fungerer som lokal miljømyndighed, mens andre områder ligger under Umhvørvisstovan (Miljøstyrelsen), der er en styrelse under landsstyremanden. Kommunerne har det miljømæssige ansvar for bl.a. renovation, renhold og spildevand, ligesom de fører tilsyn med mindre virksomheder. Miljøgodkendelse af virksomheder og anlæg, som kan give anledning til betydelig forurening, varetages derimod af Umhvørvisstovan. Miljøgodkendelser indeholder vilkår, som virksomhederne skal overholde, for at begrænse forureningen. Det er vilkår om udledning til luft, vand og jord, støj, lugt m.m. Af andre vilkår kan nævnes krav om egenkontrol og rapportering.

Der foregår en regelmæssig overvågning af både miljøskadelige stoffer og luftkvalitet. Overvågningen af miljøskadelige stoffer er gennemført hvert år siden 1997 og fokuserer især på de langtransporterede stoffer, som er omfattet af internationale konventioner, heriblandt kviksølv og langsomt nedbrydelige organiske stoffer, de såkaldte POP’er (Persistent Organic Pollutants), samt nyere miljøgifte.

En del af overvågningen omfatter analyser af indholdet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i dyrearter som grindehvaler, fisk og fugle, der indgår i færingernes kost. Disse analyser udføres bl.a. som del af det arktiske Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP). For visse dyrearter går analyserne langt tilbage, og der er således oparbejdet lange tidsserier for niveauerne af miljøgifte på Færøerne.

Luftkvaliteten er af stor betydning for folkesundheden, og siden 2014 har man målt koncentrationen af partikler samt svovldioxid (SO₂) og NO_X i luften via en målestation ved en meget trafikeret vej i Tórshavn og en baggrundsmålestation uden for byen, hvor der ikke er nævneværdige forureningskilder. Siden 2018 har man desuden anvendt en målestation i Kaldbak, som ligger tæt på et stort dieseldrevet kraftværk. Overvågning indgår også som en del af beredskabet i tilfælde af alvorlig luftforurening, som fx kan opstå i forbindelse med vulkanudbrud. Under Eyjafjallajökulls store udbrud i Island i 2010 oplevede Færøerne eksempelvis et betydeligt nedfald af aske.

Både baggrundsstationen og stationen ved kraftværket i Kaldbak har kun registreret lave koncentrationer af sundhedsskadelige stoffer. I Tórshavn er der målt højere koncentrationer, som især varierer med tidspunkt på døgnet og vindretningen. Sandsynligvis stammer de sundhedsskadelige stoffer her overvejende fra biler.

Lagtingslov om beskyttelse af havmiljøet har til formål at forebygge og reducere forureningen af både havet og luften med faste, flydende og luftformige stoffer. Den regulerer først og fremmest udledninger fra skibe og stiller krav om en række tiltag, der skal forebygge og begrænse forureningen. Disse krav bygger i høj grad på regler fra den internationale søfartsorganisation IMO (International Maritime Organization). Eksempelvis er der regler for affaldshåndteringen ombord, ligesom det er forbudt at bortskaffe bestemte stoffer og materialer i havet. Alle havne skal også have modtagefaciliteter for de forskellige typer affald, som kommer fra skibene. Det gælder fx al slags plast.

Plast, som ender i havet, bliver ikke nedbrudt naturligt, men i stedet brudt op i mindre stykker, som kan gøre skade, hvis det bliver indtaget af fugle og fisk. Med tiden reduceres plaststykkerne til mikroplast og nanoplast, som kan optages i mindre og mindre organismer. Hvilke konsekvenser mikroplasten kan få for dyrelivet i havet og for de mennesker, som spiser fx fisk og skaldyr, er endnu ukendt.

For at begrænse luftforureningen fra skibene er der regler for, hvilke brændstoffer de må anvende. Reglerne sætter især grænser for indholdet af svovl i olien, som forurener luften med det sundhedsskadelige svovldioxid (SO2). Skibe, som opholder sig i færøske havne eller ligger for anker mindre end to sømil fra land, må kun anvende olie med et svovlindhold på højst 0,1 %.

Tidligere skete der ofte olieforurening fra skibene, især i forbindelse med bunkring af olie. Der er derfor strenge regler for bunkring, og både leverandørerne og modtagerne af olien skal følge bestemte procedurer og nøje overvåge selve bunkringen. Hvis olieforureninger skyldes manglende overvågning, eller hvis det anvendte udstyr ikke er i forsvarlig stand, er der betydelige bødestraffe.

For at forhindre, at fremmede dyre- og plantearter eller sygdomsfremkaldende organismer spredes fra ét havområde til et andet, må skibe, som har ballastvand ombord og ankommer fra et andet land eller havområde, derfor ikke udtømme ballastvandet uden først at behandle eller rense det.

Med Lagtingslov om naturfredning fastlægges de zonefredninger, som dækker store dele af det færøske landareal. Byggeri og større indgreb i naturen eller landskabet i udmarken samt visse steder i indmarken nær strande, søer, vandløb og plantager kræver således dispensation fra fredningsmyndighederne. I sager om dispensation til opførelse af bygninger i de fredede zoner lægges der bl.a. vægt på bygningernes udseende og placering i landskabet. Naturfredningsloven administreres af et landsdækkende overfredningsnævn og af flere lokale fredningsnævn.

Loven giver også mulighed for at frede bestemte områder for enten at beskytte særlige landskaber eller sårbare dyre- og plantearter. I dag findes der tre naturfredede områder: et område ved søen Leynavatn på Streymoy, et område omkring søen Fjallavatn på Vágar og Mølheyggjar på Sandoy. Mølheyggjar på Sandoy er en af de få sandklitter på Færøerne og har et mangfoldigt plante- og dyreliv, ligesom den er voksested for plantearter, der ikke findes andre steder på øerne.

Fredningskendelserne stiller krav om, at områderne bevares i deres oprindelige form. Enhver form for byggeri, opsætning af hegn og lignende, som kan skæmme landskabet, er forbudt. Desuden er det forbudt at fjerne sten, sand, muld, planter og dyr fra områderne. Derimod sætter de ikke begrænsninger for den fortsatte anvendelse af områderne til landbrugsformål, herunder opdyrkning.

I 1977 tiltrådte Færøerne og Danmark Ramsarkonventionen, som er en international aftale, der har til formål at beskytte vådområder af international betydning, herunder områder, der er vigtige levesteder for fugle. Konventionen omfatter desuden fuglefjelde og andre leveområder for søfugle. Nólsoy, Skúvoy og Mykines blev udpeget som Ramsarområder i 2012. Områderne omfatter hele øernes areal samt en zone, som strækker sig 500 m ud fra land.

Med ca. 50.000 par har Nólsoy en af verdens største ynglekolonier af lille stormsvale (Hydrobates pelagicus). Kolonien holder bl.a. til i Urðin på øens sydøstside, hvor et forhistorisk fjeldskred har skabt et landskab af sten og klippeblokke. Ud over stormsvalerne huser Nólsoy også en stor bestand af lunder (Fratercula arctica) på ca. 30.000 par.

Skúvoy har ligeledes et betydeligt fugleliv med i alt ca. 280.000 par ynglende havfugle. De omfatter bl.a. Færøernes største ynglebestand af alm. skråpe (Puffinus puffinus) på ca. 10.000 par samt 96.000 par lomvier (Uria aalge), hvilket er omkring halvdelen af øernes samlede lomviebestand. Dertil kommer ca. 50.000 par mallemukker (Fulmarus glacialis) og 40.000 par lunder. Også lille stormsvale og hjejle (Pluvialis apricaria) yngler på øen.

Mykines er især kendt for at huse Færøernes største ynglekoloni af lunder på ca. 125.000 par. Lunderne udgør derved omkring halvdelen af de ca. 250.000 par havfugle, der benytter øen som yngle- og fourageringsområde.

For alle tre Ramsarområder er der udarbejdet forvaltningsplaner (Ramsarplaner), som definerer truslerne mod fuglebestandene og kommer med forslag til at beskytte fuglelivet. Planerne er formuleret af lokale Ramsarudvalg med deltagelse af folk fra lokalområdet samt repræsentanter fra kommunen og landsmyndighederne. Udvalgene, som mødes ca. en gang om året, kommer med anbefalinger til myndigheder og andre interessenter, men fungerer ikke selv som myndighed.

Blandt de største trusler mod fuglene er forstyrrelser i yngletiden fra fx kystnære, hurtigtsejlende både og færdsel i yngleområderne. Der er derfor vedtaget lovgivning, som begrænser hastigheden for sejlads nær øerne, og der er gennemført tiltag for at begrænse færdslen i fuglenes yngletid. Rotter og katte er også en alvorlig trussel mod fuglene. I dag er den brune rotte endnu ikke konstateret på 11 af de 18 øer, og der er gennemført forskellige tiltag, som skal sikre, at der ikke kommer rotter til Nólsoy, Skúvoy, Mykines og de otte andre øer, hvor der ikke er konstateret rotter, med fx foder og andre varer, der transporteres til øerne. Derudover er der lovmæssige krav om, at kommunerne regelmæssigt skal overvåge tilstedeværelsen af rotter og have udformet beredskabsplaner, som kan sættes i værk, hvis der observeres rotter på øerne. På grandestævner, hvor en bygd under sysselmandens ledelse kan oprette lokale vedtægter, er det af hensyn til fuglelivet besluttet helt at forbyde hold af katte på Skúvoy, mens der er sat en øvre grænse for antallet af katte på Nólsoy.

Læs mere om natur og landskab på Færøerne

Læs også om

• Landskaber på Færøerne
• Kyster og fjorde på Færøerne
• Ferske vande på Færøerne
• Havet ved Færøerne

Læs videre om

• Fugle (Færøerne)
• Dyreliv på Færøerne
• Planteliv på Færøerne

Se alle artikler om natur og landskab