Æðuvík er en udflytterbygd grundlagt i 1897 og har 104 indbyggere. Lidt nord for bygden ligger det gamle Tinghella, en klippegrund, hvor man tidligere holdt vårting. Her findes en lille landingsplads, hvor der kan være megen brænding.

Ifølge gammel folketro skal mange huldrefolk have boet i Æðuvík, og man skulle især være varsom, når man færdedes ved den gamle sti mellem Æðuvík og Nes og ved det lille vandløb Promsgil.

I 2001 blev Æðuvík kåret som den bedst røgtede bygd. Ved juletid er Æðuvík i dag kendt som julebygden, hvor man pynter op med særlig meget lys og specialfremstillet julepynt.

I 1997 blev der rejst et mindesmærke i anledning af bygdens 100-års jubilæum: Fotografier af de første fire par, der bosatte sig her, er overført på stenplader af stenhugger Árni Ziska fra Strendur, og en stenkonstruktion omgiver mindestenen. I bygden er der en campingplads.

Videre læsning

Læs mere om Eysturoy – Ø

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig