Norðskáli ligger på Eysturoys vestkyst nordfor Streyminbroen. Broen blev bygget over sundet Sundini til Streymoy i 1973.

.

Norðskáli har 323 indbyggere og er på 4 merkur, heraf er 8 gyllin fæstejord, som er fæstet af en enkelt fæster, og 3 merkur og 8 gyllin odelsjord. Bygden benævnes Norder ved Skaale i 1584. Fårebesætningen er på 320 dyr.

I sundet uden for Norðskáli har der fra gammel tid været en banke med muslinger. Det havde ikke blot betydning lokalt som føde, men også som en indtægtskilde, idet man sejlede muslingerne til Tórshavn, hvor de blev solgt.

Broen over sundet samt Norðskális centrale placering sammen med Oyrarbakki har betydet, at bygden har udviklet sig som handelscentrum med flere virksomheder og med ny bebyggelse.

Kirken er fra 1931 og er opført i pudset beton med et rødmalet asbesttag efter tegninger af H.C.W. Tórgarð. I 1977 blev den forlænget og fik tilbygninger på hver side. Den første skole blev bygget i 1898, men i dag går børnene i fællesskolen i Oyrarbakki.

Videre læsning

Læs mere om Eysturoy – Ø

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig