Leirvík (Bygd)

Leirvík har 1.004 indbyggere og er på 32 merkur, 8 gyllin og 11 skinn. Heraf er 27 merkur og 8 gyllin fæstejord fordelt på seks fæstere, og 5 merkur og 11 skinn er odelsjord. Ud over den traditionelle fåreavl er der en mælkeproducent. Fårebestanden er på 700 dyr.

Leirvík, som tidligere var en selvstændig kommune, fusionerede i 2009 med Gøtu Kommuna under navnet Eysturkommuna.

Bygden ligger på den nordlige side af halvøen Gøtunes ved Leirvíksfjørður i et lavt kystområde omkranset af fjeldene Ritafjall på 641 m, Knúkur på 463 m og Sigatindur på 612 m. Bygden var tidligere opdelt i de tre býlingar Toftanes, uttan Á og við Garð, som i dag udgør en sammenhængende bebyggelse.

Arkæologiske undersøgelser i perioden 1982‑2001 har dokumenteret en vikingetidsgård i Toftanes dateret til 800‑900-tallet og en vikingetidsbebyggelse ved Húsbak við Garð samt en anden bebyggelse fra 1700-tallet i Toftanes. Í Uppistovubeitinum blev der i perioden 1987-99 lavet arkæologiske undersøgelser i forbindelse med et anlægsarbejde, og man udgravede flere bygninger, som kan dateres til 1100-1300-tallet. I Leirvík findes desuden Færøernes bedst bevarede bønhusruin, Bønhústoftin, med kirkegårdsdige fra katolsk tid.

Leirvík fik fast vejforbindelse langs kysten omkring 1935. Denne usikre vej er i dag kun åben for lettere trafik og blev i 1985 afløst af den 2.238 m lange Leirvíkstunnel mellem Norðragøta og Leirvík. I 2006 blev den undersøiske tunnel mellem Leirvík og Klaksvík, Norðoyatunnilin på 6.186 m indviet. En beredskabsstation, som er vigtig i forbindelse med den undersøiske tunnel, blev oprettet i 2019.

Havnen er blevet udbygget i etaper med et kajanlæg til større skibe i slutningen af 2. Verdenskrig og en fiskerihavn i 1973, hvor der også blev bygget et bilfærgeleje. Dette mistede imidlertid sin betydning efter etableringen af Norðoyatunnilin. Havnen er yderligere blevet udvidet i 1985 og i 2012 også med en småbådehavn med plads til 70‑80 både.

Fiskefiletfabrikken Frost blev etableret i havneområdet i 1957. Den lukkede under den økonomiske krise i 1992, men åbnede på ny under navnet Tavan, som i dag fremstiller produkter af guldlaks, sild og makrel.

Faroe Marine Products har siden 2001 været banebrydende ved at lufttørre fiskeprodukter såsom fiskehoveder, der bl.a. eksporteres til Nigeria, og udnytter spildvarmen fra forbrændingsanstalten i Leirvík til sin produktion. Fofish/Norðfra producerer flere fiskeprodukter til såvel det lokale marked som til eksport, mens Prima Fisk fortrinsvis producerer til det lokale marked.

I 1989 opførte renovationsselskabet IRF (Interkommunali Renovatiónsfelagsskapurin) forbrændingsanstalten Brennistøðin á Hagaleiti i Leirvík. IRF modtager affald fra alle kommuner undtagen Tórshavnar Kommuna.

Kirken i Leirvík er bygget i 1906 af bygmester Johan Andreas Petersen fra Mikladalur. Væggene er opført i sten, og kirkeklokken er fra samme år og støbt af De Smithske Støberier i Aalborg. I 1980 blev kirken udvidet med et kapel og nyt tårn, og samtidig fik den en ny altertavle, malet af den lokale kunstner Jóannis Kristiansen. I 1988 fik kirken et nyt orgel med 17 stemmer bygget af Kristian Kruse. Tummas M. Smith udførte i 2003 en ny farvelægning af kirken.

Leirvíkar Missiónshús har siden 1924 ligget i bygden; et nyt hus med samme navn blev taget i brug i 1990. Brødremenigheden fik i 1933 sin første forsamlingssal, Hebron, afløst af en anden i 1967, og en ny er under opførelse.

Den første skole med lærerbolig blev bygget i 1883, og i 1929 blev en ny med to skolestuer taget i brug. Den er siden blevet udvidet med flere klasselokaler og gymnastiksal i 1961. I 1980 blev der yderligere tilføjet svømmehal, bibliotek og andre faciliteter.

Forsamlingshuset Bygdarhúsið har siden 1986 dannet ramme om forskellige lokale aktiviteter. I tilknytning til benzinstationen Effo er der en restaurant med bowlingfaciliteter.

I år 2000 fik Leirvík efter initiativ af rederen Osmund Justinussen et lokalt museum, Báta- og Listasavnið. Museet har en fin samling af både med tilhørende udstyr og andre maritime genstande. Dertil kommer en stor samling af værker af de lokale billedkunstnere Jóannis Kristiansen og Sámal Toftanes. Osmund Justinussen har siden afhændet museet til Eysturkommuna.

Fodbold er den vigtigste sportsgren i Leirvík. En fodboldbane blev anlagt 1931‑32 og blev i 1995 opgraderet med kunstgræs. Den lokale idrætsforening, LÍF, stiftet i 1928, fusionerede med idrætsforeningen GÍ i Gøta til Víkingur i 2008.

Ved rundkørslen på vej ind i Norðoyatunnilin står et kunstværk af Fridtjof Joensen fra 1980, som forestiller en synkende båd og en brodsø. Værket blev rejst til minde om indbyggere fra Leirvík, der er forulykket på havet.