Læreren Johannes Petersen havde stor betydning for Saltnes, hvor han havde sit virke i midten af 1800-tallet og igen fra 1870.

.

Den første bosættelse i udflytterbygden Saltnes fandt sted i 1837. Bygden har en vigtig plads i færøsk skolehistorie. I 1843 blev materialerne fra den gamle Nes Kirkja brugt til opførelsen af en skolebygning og lærerbolig i Saltnes, og skolen, som åbnede i 1845, dækkede bygderne Saltnes, Nes, Toftir, Glyvrar og Strendur; Johannes Petersen fra Klaksvík blev ansat som lærer. I 1854 blev alle bygdeskoler nedlagt, indtil man i 1872 fik en ny lov om bygdeskoler, men Johannes Petersen blev allerede i 1870 genansat som lærer på skolen i Saltnes. Denne lukkede i 1895 efter opførelsen af skolen i Toftir. Johannes Petersen var blevet pensioneret året før, men hans datter Johanne Petersen, som havde været hjælpelærer siden 1888, fortsatte som lærer resten af sit liv i Toftir. Johannes Petersen var desuden far til provsten Fríðrikur Petersen. Saltnes har i dag 139 indbyggere.

Videre læsning

Læs mere om Eysturoy – Ø

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig