Gjógv (Bygd)

Gjógv på 15 merkur odelsjord er den nordligste bygd på Eysturoy. Fårebesætningen er på 1.155 dyr.

Bygden ligger ved en 200 m lang kløft, der fungerer som havn for mindre både, og den nævnes for første gang i 1584. Det siges, at Gjógv er en tidlig udflytterbygd fra Funningur, der i ældre dokumenter også omtales som Funnings Gjógv. Den ældste bebyggelse har været Eysturi við Garðar, hvor kirke og kirkegård er i dag.

Åen Daláin eller Stórá deler bygden i to. Nordvest for Gjógv findes dalen Ambadalur, og ved kysten rejser den 188 m høje, fritstående klippe Búgvin sig; her yngler søfugle i stort antal. Sydøst for Gjógv ses fjeldet Tyril på 535 m og mod syd Middagsfjall på 601 m. Indmarken i Gjógv er usædvanlig stor i sammenligning med mange andre bygders indmark.

Fra Gjógv er der kort sejlads ud til de fiskerige Djúpini, og bygden ligger ud til Norðhavet, hvor torsk gyder om foråret. Den omstændighed, at al jord har været i privat eje, samt den korte afstand til fiskefelter har været medvirkende til, at indbyggertallet voksede meget i løbet af 1800-tallet, særligt efter frihandelens indførelse i 1856. Ud over bådfiskeri fiskede mange fra Gjógv med fiskeskibe fra andre dele af Færøerne. Gjógv fik vejforbindelse til Eiði i 1959 og til Funningur i 1964.

Indbyggertallet var med 286 mennesker på sit højeste omkring 1945, men fraflytningen har været drastisk i de senere år, og mange af husene står tomme det meste af året og bruges mest som sommerhuse. Det nye sommerhusområde, Fornagarður, tæller 19 sommerhuse, og i 2014 anlagdes campingpladsen Flatnagarður. Der er i dag 24 fastboende indbyggere i Gjógv.

Gjógv fik sin første kirke i 1929, tegnet af sognepræst Vilhelm Nielsen og placeret således, at den tager sig bedst ud set fra søsiden. Ved indvielsen foregik gudstjenesten på færøsk, hvilket var første gang i færøsk kirkehistorie. Over for kirken blev der i 1971 rejst en skulptur af Fridtjof Joensen, der forestiller en mor og hendes to sønner, der venter på husbondens hjemvenden fra havet.

Bygdens første skole blev opført i 1883, men er ikke længere i brug. Tidligere opnåede et stort antal elever fra skolen at tage en højere uddannelse. Forsamlingshuset er fra 1956 og blev restaureret i slutningen af 1980’erne. Det danner fortsat ramme om en række aktiviteter.

De vigtigste arbejdspladser i dag er en betonelementfabrik, som åbnede i 1982, og et avlscenter for lakseyngel fra 1985. Grundet krise i branchen lukkede avlscenteret i 2004, men er siden åbnet igen under Bakkafrost-koncernen.

Turismen har fået en voksende betydning, og hotellet Gjáargarður åbnede i 1984. Antallet af besøgende ligger i gennemsnit på ca. 35.000 om året. Den norske tv-serie Buzz Aldrin, hvor ble det av deg i alt mylderet? (2011) foregår for en stor del i Gjógv.