Den undersøiske tunnel Eysturoyartunnilin blev bygget i perioden 2016-20 og er Færøernes hidtil største bygningsværk. Den forbinder begge sider af Skálafjørður på Eysturoy samt Tórshavn på Streymoy. Tróndur Patursson har skabt kunstværket, der blev sat op omkring tunnelens rundkørsel. Kæden af mennesker, der holder hinanden i hænderne, giver associationer til den traditionelle færøske kædedans, men skal ifølge kunstneren forstås som et bredere portræt af færøsk sammenhold som forudsætning for udvikling af samfundet. Eyðun Eliasen er arkitekten bag portalerne og lyset i tunnelen, der er i flere farver.

.

Udflytterbygden Skálafjørður eller Skálabotnur, som ligger ved bunden af fjorden Skálafjørður, er omtalt i 1630. Her løber åen Fjarðará ud i fjorden ved en sandstrand.

Her etablerede den kristelige forsamling Keldan sig i 1987, og i 2004 opførtes et stort center med teknisk veludrustet mødesal (2004). Til forsamlingen Keldan hører også en friskole med undervisning fra 0. til og med 7. klasse. Skálafjørður har 132 indbyggere.

Fiskeopdrætsanlæg i Skálafjørður i 1970. De første fiskeopdrætsanlag var dæmninger opførtved strandkanten.

.

Videre læsning

Læs mere om Eysturoy – Ø

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig