Kambsdalur, som er opkaldt efter fjeldet Kambur, er Færøernes yngste udflytterbygd. I Fuglafjørður er bebyggelsesarealet begrænset, og man har derfor inddraget området Kambsdalur syd for bygden til bebyggelse. KFUM og KFUK-spejderne havde et klubhus på stedet, men den første egentlige bebyggelse skete i 1985. I Kambsdalur er der også et industriområde med værksteder og virksomheder, som bl.a. fremstiller hydraulisk udstyr og udstyr til fiskeri og lakseopdræt.

Efter en opstart i den gamle skole i Gøtugjógv i 1982 flyttede Studentaskúlin og HF-skeiðið í Eysturoy, den gymnasiale undervisning i Eysturoy, i 1993 ind i en ny skolebygning i Kambsdalur. Her lå også den lokale afdeling af Føroya Handilsskúli, der både var handelsskole i gængs forstand og handelsgymnasium, og som havde ligget der siden 1989. De to skoler fusionerede i 2012 til Miðnám á Kambsdali, der omfatter almindeligt gymnasium, handelsgymnasium og HF-kursus. Miðnám á Kambsdali rekrutterer hovedsagelig elever fra Eysturoy og Norðoyggjar og har også en afdeling i Klaksvík. I Kambsdalur findes desuden daginstitutioner og indskoling.

Videre læsning

Læs mere om Eysturoy – Ø

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig