Rituvík (Bygd)

Rituvík er en udflytterbygd fra Toftir og blev grundlagt i 1873. Der er i dag 317 indbyggere. Bygden ligger i en vig ud mod det åbne hav, hvor der ofte er brænding. Der er landingsplads og bådehuse på begge sider af vigen. I godt vejr er det et godt sted at dykke i vandet ud for bygden, hvor der er tangskov med sandede pletter på havbunden og undersøiske huler. Glyvrafjall nord for Rituvík når 303 m. I strandkanten er et sjældent geologisk fænomen dannet ved udfyldning af en lavatunnel, mens lavaen endnu var flydende. En gamle sti til bygden Lamba fører forbi den 220 kg tunge sten, som sagnhelten Ole den Stærke siges at have løftet.

Rituvík fik sin første skole i 1892, og en ny blev opført i 1965 af Lamhauge & Waagstein. Skolen fungerer nu som led i kommunens skolefritidsordning.

Indbyggerne brugte NesKirkja frem til 1955, hvor Rituvík fik sin første kirke. Trækirken er den sidste af de otte kirker tegnet af arkitekten H.C.W. Tórgarð. Kirkeklokken er en skibsklokke fra den portugisiske skonnert Florentine, som sank i Grønland i 1947. I 1995 fik kirken en større klokke.

I 1975 blev der ved kirken opsat en skulptur af Fridtjof Joensen til minde om de første bosættelser i Rituvík. Skulpturen er en mand med et graveredskab kaldet haki og en kvinde med strikkepinde. Ved bygdens ældste hus findes også en mindesten. Kaptajn Anton Olsen, som var fra Rituvík, bjærgede i 1975 4.004 vietnamesiske flygtninge med sit skib Clara Mærsk efter Saigons fald, og i 2015 blev der opsat en mindetavle foran hans barndomshjem.